
Indlæser
Tirsdag d. 26. august 2025 kl. 17:00 til 21:00
Mandag d. 25. august 2025 kl. 22:00
Øster Snede skole ,
Ribevej 65,
8723 Løsning
Øster Snede skole
Ribevej 65
8723 Løsning
Solsikke-netværket inviterer til foredrag med Pernille Hebsgaard som vil tale om mistrivsel hos autistiske børn
Denne aften får vi besøg af en foredragsholder med både personlig og faglig indsigt i autisme – som autist selv, forælder til autistiske børn og som en engageret formidler, der hver uge taler med hundredvis af familier og fagfolk. Med stor autenticitet, erfaring og forståelse vil hun sætte fokus på et vigtigt emne, som berører mange i vores netværk - Mistrivsel hos autistiske børn.
Står du som forælder til et autistisk barn, der mistrives?
Kæmper barnet med angst, belastningsreaktion, autistisk udbrændthed eller noget helt fjerde?
Har du svært ved at gennemskue, hvad der har fået barnet derud?
Og hvorfor barnet agerer, som det gør?
Ønsker du for alt i verden at hjælpe barnet med at komme videre?
Og har du brug for ordene, der kan få folk omkring barnet til at forstå helt konkret, hvad der er på spil?
Til dette foredrag vil Pernille Hebsgaard bl.a. tage dig igennem, hvordan mistrivsel hos autistiske børn ofte giver udslag i en anderledes adfærd, end den der ses hos neurotypiske børn. Hvorfor nogle af de tilgange, man måske vil være tilbøjelig til at benytte, ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige, når vi har at gøre med autister i mistrivsel.
Pernille vil fra et autistisk perspektiv gå i dybden med, hvad der rent følelsesmæssigt sker i det autistiske barn, når først man er havnet i mistrivsel, og med dét udgangspunkt komme med gode erfaringer til, hvordan man kan støtte, guide og hjælpe.
For at komme videre er det vigtigt, vi forstår adfærden og hvad der har udløst den. Hun vil derfor både tale om årsager til mistrivsel og måder at komme videre – og give dig som forælder de ord, du måske mangler for at kunne forklare omgivelserne, hvad der sker i barnet.
I mange tilfælde skyldes mistrivsel nemlig, at det autistiske barns behov og anderledes væsen ikke mødes i omverdenen, hvorfor oplægget vil indeholde guidelines til at skabe det gode liv omkring barnet – både ude og hjemme. Men det vil også fokusere på interne ressourcer hos barnet selv, som folk omkring barnet bør kende til, da de kan hjælpe det autistiske barn med at komme i trivsel.
Efter denne aften vil du derfor både have svar på, hvad der kan udløse mistrivsel, hvordan det kan se ud, hvor man kan sætte ind, og på hvilken måde, og hvorledes du som forælder kan videreformidle dette til dem, der har brug for denne viden.
Foredraget henvender sig både til autister selv, deres nærmeste samt fagprofessionelle.
Information om arrangementet:
Kl. 17.00: Dørene åbner
Kl. 17.30: En let anretning serveres
Kl. 18.00: Foredraget starter og varer ca. 2 timer med en pause undervejs.
Tilmelding er nødvendig
Foredraget er gratis for Solsikke-netværkets medlemmer
For ikke-medlemmer koster det 125,- pr. person
Alle er velkomne - også hvis du bor uden for Hedensted kommune.
Bemærk, at medlemskab af Solsikke-netværket kun er for familier som er bosiddende i Hedensted Kommune og som har et barn med særlige behov. Deltagere fra andre kommuner betaler derfor som ikke-medlemmer.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
Solsikke-Netværket
Janie Ryberg
Tlf: +45 00000000
kontakt@solsikke-netvaerket.dk
Solsikke-Netværket
Janie Ryberg
Tlf: +45 00000000
kontakt@solsikke-netvaerket.dk