Åbent værksted på Remida for børn med Skolefravær

ReMida Center Hedensted stiller deres kreative værksted til rådighed for børn fra 5 år, som har skolefravær i form af skolevægring, ufrivilligt skolefravær, nedsat skoletid eller lignende.

Formålet med værkstedet er at skabe et roligt og rart rum, hvor børnene kan mødes og være kreative i deres eget tempo.

Der vil ikke være et fælles program eller oplæg. Børnene kan frit gå på opdagelse i materialerne og lave det, de har lyst til. En voksen fra ReMida vil være til stede og kan hjælpe med idéer, hvis nogen har brug for inspiration. Det er også muligt selv at medbringe materialer eller ting, man gerne vil arbejde med.

Der vil være mulighed for at sidde spredt i lokalet, og man kan også benytte baglokalet, hvis der er behov for lidt mere ro. Man behøver ikke nødvendigvis at være der i hele tidsrummet, men kan komme og gå, som det passer bedst.

Der er plads til 10 børn pr. gang, og hvert barn deltager sammen med 1 voksen.
En forælder eller anden voksen skal være med og være til stede under hele arrangementet.

Vigtig information om tilmelding:
Tilmelding skal ske i den voksnes navn.
Det er ikke et krav, at man er medlem af Solsikke-netværket for at deltage i det åbne værksted.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til ditte@solsikke-netvaerket.dk

ReMida Center Hedensted er et sted, hvor overskudsmaterialer får nyt liv. Her samles genbrugs- og overskudsmaterialer, som bliver til kreative ressourcer og læringsmuligheder for både små og store.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der under arrangementerne kan komme enkelte lærere eller pædagoger forbi for at hente materialer.

Der er toilet på stedet, men ikke handicaptoilet. Ved behov henvises der til biblioteket.

Åbent værksted på ReMida for børn med skolefravær

Sted Drivhuset
Østerbrogade 12
8722 Hedensted

Arrangør

Ditte Lorentsen, Solsikke-Netværket
Tlf. +45 00000000
ditte@solsikke-netvaerket.dk

  • Dato og tid Tirsdag d. 26. maj 2026 kl. 10:00 til 12:00

    Åben for tilmelding

    Læs mere